Den 1 april 2011, vil der være en ny henvisningsårsag der honoreres af sygesikringen. Henvisningsårsagen er:
Personer der lider af let til moderat angst, herunder let til moderat OCD, og er mellem 18 og 28 år.
LS kliniksystemet er opdateret med den nye henvisningsform, og rettelsen vil automatisk blive lavet når du undersøger dit system for opdateringer i funktionen Egenskaber - Undersøg om der er opdateringer. Når du har valgt denne funktion, skal du trykke på knappen Undersøg. Dit program bliver nu opdateret.
Hvis du ikke opdaterer dit system, vil du ikke kunne benytte den nye henvisningstekst......
LS systemet indeholder mange funktioner, men den daglige brug af systemet begrænser til til nogle få. Vi har derfor udvklet en lille manual som kan benyttes af lægesekretæren for at komme hurtigt ind i systemet og få dagligdagen til at fungerer uden at skulle læse sig gennem flere hundrede sider tekst.
Overlevelsesmanualen for sekretærer kan hentes her
Vi har netop frigivet en opdateret manual til LS systemet, du kan se og downloade den her
Man skulle næsten tro at vi arbejdede i døgndrift for at producere nye faciliteter i LS systemet. Her er en lille oversigt over de seneste tilføjelser der er kommet til programmet:
Det er nu muligt for behandleren at sende en meddelelse til sekrætæren om at en patient skal have en ny tid, og ca. hvornår denne skal være. Faciliteten kræver at man benytter den avancerede kalenderindstilling (der må ikke være kryds i benyt tidstyret køcheck - feltet findes under egenskaber - kalenderegenskaber - Fanen diverse kalenderindstillinger). Funktionen fungerer på følgende måde: Under dagligt arbejde trykker man på den nye knap Bestil ny tid til patienten, hvorefter de informationer man indtaster dukker frem på sekretærens maskine i mødekalenderen. Bemærk at der er visse restriktioner ved funktionen. Kun den sidste tidsbestilling vises, og lukkes mødekalendervinduet, slettes tidsbestillingen fra de nye felter der er kommet i mødekalenderen.
I mødekalenderen kan man nemt indsætte behandlerens data. Man finder en ledig tid i kalenderen, og højreklikker på denne, hvorefter man vælger indsæt aftale fra behandleren, der er et valg i menuen.
Vi forventer at elektronisk korrespondance bliver godkendt af Medcom i løbet af kort tid, vi har derfor indsat en funktion der gør det enkelt at sende en elektronisk korrespondance til f.eks. patientens egne læge. Allerede nu er funktionen sat ind i dagligt arbejde skærmen, men vær opmærksom på at brugen af denne sker uden godkendelse fra Medcom. Når korrespondancen er godkendt af Medcom vil vi meddele det her på siden.
Ud over de nævnte udvidelser, har vi forbedret brugerinterfacet i funktionen dagligt arbejde
LS systemet er blevet udvidet med en række nye faciliteter.
Makering af patienter der er udeblevet fra den seneste aftale i dagskalenderen - Der er nu indført en rød farve på skriften i kolonnen seneste hvis en patient ikke dukkede op ved den sidste aftale klinikken havde med ham. Denne facilitet gør det nemt at se om en patient er udeblevet fra den sidste aftale. Bemærk at systemet alene kigger på seneste aftale, hvis patienten er kommet til den seneste aftale, vil gamle udeblivelser ikke blive vist i kolonnen.
Man kan slette markeringen ved at højreklikke på kalenderindgangen og vælge funktionen marker udeblivelser som betalt.
Der er ligeledes indført en mulighed for at udskrive en "Ad Hoc" faktura. Det er en meget simpel fakturering som kan benyttes f.eks. ved udeblevne patienter. Bemærk at denne faktura ikke bliver tilknyttet systemet som almindelige fakturaer, og funktionen genudskriv faktura etc. kan derfor ikke benyttes. Genudskriv faktura er kun for fakturaer der er knyttet til behandlingsforløb.
Klik på linket herunder for en nærmere beskrivelse af funktionen